D2C brand-opbygning & 7x Ecom omsætning.
Brandet
Functional Nutrition leverer de produkter du finder i automaten i dit fitnesscenter – proteinpulver, proteinbarer, energidrikke, elektrolytter, pre-workout, kreatin, vitaminer og meget mere. Ambitionen var at bygge en direkte-til-forbruger-kanal der kunne konkurrere med de store aktører i sportsnæringsmarkedet – men på helt andre præmisser.
Casen
Da jeg startede i oktober 2019, havde webshoppen kun været live i få måneder. Bygget på et haltende Drupal-setup med cirka 10-15 produkter og den minimal infrastruktur til at gennemføre en ordre. Ingen e-mailautomatisering, ingen CRM-strategi, ingen struktureret tilgang til digital produktlanceringer og intet online fundament.
Ambitionen var klar. Eksekvering var den ikke.
Tilgangen
Sportsnæring og kosttilskud er en kategori hvor fristelsen til at presse kortsigtede salg er konstant – flash-udsalg, impulsive kampager, aggressiv retargeting, reklamestøj. Det var ikke retningen.
Målet var at bygge noget der føltes premium, menneskeligt og troværdigt – et brand kunderne valgte at komme tilbage til, ikke et de købte én gang fordi prisen var rigtig.
Hver beslutning, fra email-kadence til timing af produktlanceringer til CRO-prioritering, blev truffet med det for øje.
Tallene er resultatet af den konsistens. Ikke én enkelt kampagne. Ikke en rabatcyklus. Et kommercielt fundament bygget til at holde momentum og følge en langvarig strategi.
Hvad jeg gjorde
Over 2,5 år var jeg ansvarlig for at bygge og drive den kommercielle ecommerce-operation – på tværs af platform, email, CRO, content, produktlanceringer og samarbejde om betalt trafik.
Email & CRM – bygget fra bunden i Agillic
Agillic er en enterprise-level CRM og marketing automation-platform. Da jeg ankom, var intet sat op. Jeg byggede hele flow-arkitekturen fra bunden: welcome-serie, win-back flows, segmenteringslogik og data-berigelsescontent. Alle automationer der kørte, blev designet, briefet og implementeret under mit ejerskab.
CRO & udvikling – sprint-baseret prioritering
Konverteringsoptimering og siteforbedringer blev eksekveret i strukturerede udviklings-sprints, prioriteret efter cost-benefit-analyse og styret i samarbejde med et eksternt bureau. Jeg ejede scopet, design, briefingen og projektledelsen på tværs af alle sprints.
Content & brandopbygning
En betydelig del af arbejdet handlede om at nedbryde de barrierer der holder folk væk fra sportsnæring. Proteinpulver og pre-workout har historisk været forbundet med en meget specifik kundetype – den træningsbesatte, bodybuilderen, præstationsatleten.
Functional Nutritions ambition var anderledes. Vi ville nå de mennesker der brød sig om en sund og aktiv livsstil – uden intimidering.
Det betød at bygge content der afspejlede den vision: opskrifter og hverdagsinspiration der viste hvordan man bruger protein i normale måltider og rutiner, atlet- og ambassadørhistorier fortalt som ægte historier frem for salgsindhold, og en konsistent brandtone der føltes tilgængelig, troværdig og reel.
Indholdet var ikke dekoration. Det var fundamentet for hvorfor folk stolede nok på brandet til at købe – og komme tilbage.
Produktlanceringer – struktur fra sneakerverdenen
Med baggrund fra ARKK Copenhagen og Rezet Sneaker Store bragte jeg en lanceringsmetode, som sportsnæringsbrands sjældent anvender: koordineret timing, kanalsammenkobling og kommerciel planlægning bygget rundt om – og frem i mod – lanceringsøjeblikket. Frem for at stole på effekten af nyheden, på bagkant.
Det ændrede måden Functional Nutrition gik til markedet med nye produkter.
Betalt trafik & SEO
Jeg arbejdede tæt med en intern ressource på betalt trafik og SEO – og bidrog med kommercielt og ecommerce-perspektiv til kanalstrategien og sikrede sammenhæng mellem betalt aktivitet og resten af kunderejsen.
Shopify-migration
En fuld platformsmigration fra Drupal til Shopify blev scopet, planlagt og pitchet til forretningen – inklusive bureauvalg og fuld projektforberedelse.
Projektet blev trukket af ledelsen inden eksekvering, kort før D2C-kanalen blev lukket ned.
Resultatet
Omsætningen voksede fra 500.000 kr. til 3,5 mio. kr. over 2,5 år. Konverteringsraten steg fra cirka 1,5% til over 3%.
Den gennemsnitlige ordreværdi steg med 15%.
Væksten var ikke drevet af én enkelt indsats – det var den samlede effekt af at bygge det rette fundament, lancere produkter ordentligt og løbende forbedre kunderejsen på tværs af alle berøringspunkter.
Og det skete uden at gå på kompromis med brandet. Ingen rabatcyklusser. Ingen kortsigtede kampagner. Bare en konsekvent og gennemtænkt tilgang til at bygge noget der holder.
